Vin med Mouridsen

Freelancejournalister er i konstant bevægelse arbejdsmæssigt. Nye kunder kommer til. Nye medier og nye måder at formidle på.

I de senere år er min vininteresse begyndt at fylde mere og ikke kun som fornøjelse i fritiden, men også arbejdsmæssigt. Jeg arrangerer smagninger og foredrag om portvin og vin. Jeg skriver om vin for aviser og tidsskrifter samt ikke mindst på mine egne blogs. Det har jeg gjort længe på min blog om Portugal, som også omfatter meget andet end vin. Og jeg har gjort det sporadisk på min engelsksprogede vinblog.

Senest har jeg oprettet en ny blog, Vin med Mouridsen, hvor jeg formidler reportager, informationer og smagenoter om alle former for vin.  Read more

Ny guidebog om Lissabon

videverden lissabon

”Fadistas – en rundtur i fadoens topografi”. Sådan hedder mit bidrag til den nye guidebog Lissabon, som udkom i april i serien vide verden fra Aarhus Universitetsforlag – en guideserie, som jeg selv har nydt at læse før, under og efter rejser, da de både er skrevet med fascination for emnet og samtidig kommet et lag dybere end de almindelige turistguider formår. Read more

Mit andet hjemland i nyt oplag

MAH2_omslag

Min bog “Mit andet hjemland – Rejser i Portugals kultur”, som udkom i 2011, har været udsolgt fra Forlaget Ørby i et par år. Derfor er jeg meget glad for, at den nu genudgives i andet oplag. Samtidig er formatet ændret en smule, og der er kommet nyt omslag med flapper, hvilket gør den lidt mere indbydende. Read more

Fortalt af…

I dag afsluttede jeg sidste kapitel af Tronfølgeren skrevet af journalist ved Ekstra Bladet, Jan Körner. Jan har gennem en del år dækket Kongehuset, hvilket er tydeligt, da spændingsromanen netop tager afsæt i et bombeattentat i Kongens Have, som tager livet af tronfølgeren, kronprins Valdemar.

Jeg har ikke læst bogen, som man almindeligvis læser en spændingsroman. Jeg har læst den højt foran en mikrofon – eller rettere sagt fortalt den, så den snart kan komme som lydbog. Read more

Porto juni 2015

Er lige vendt hjem efter endnu en tur til Portugal. Denne gang var der ikke tale om en decideret arbejdstur, men fornøjelse. Jeg rejste sammen med andre bestyrelsesmedlemmer fra The Vintage Port Club i anledning af den årlige optagelsesceremoni i portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto Read more

Ny hjemmeside

Som det fremgår, har min hjemmeside skiftet udseende. Den er blevet til på et WordPress kursus afholdt af Freelancegruppen i Dansk Journalistforbund. Siden er endnu ikke helt færdig og vil måske aldrig blive det. Meningen er nemlig, at den skal være mere dynamisk og ikke kun et statisk visitkort. Read more