Portugal

Hvad er det egentlig med dig og Portugal?

Det spørgsmål er jeg ofte blevet stillet, når jeg har fortalt, at jeg atter skulle et smut derned. Stemmen har gerne været fuld af undren. Berlin, Paris eller Solkysten, der er mange steder, hvor det er helt legalt at komme regelmæssigt – eller ligefrem investere i bolig. Men Lissabon og Portugal?

Sådan indledes forordet i min bog ”Portugal – mit andet hjemland”, som udkom i 2011 på Forlaget Ørby. Bogen er en stor kærlighedserklæring til landet og dets kultur. Efter at have været udsolgt i nogen tid blev den trykt i nyt oplag i februar 2016.

Desværre er interessen for Portugal ikke stor herhjemme, hvilket jeg vedholdende har forsøgt at ændre ved at videreformidle min fascination i artikler, reportager, rejsebeskrivelser og blogindlæg.

Jeg skriver især om fado, vin, portvin og andre aspekter af den portugisiske kultur, men er altid åben for nye historier og nye idéer.

I april 2016 udkom guidebogen "Lissabon" i serien "vide verden" fra Aarhus Universitetsforlag. Her har jeg skrevet kapitlet om fado.

Du kan følge med i min blog, Portugal – mit andet hjemland, hvor jeg bl.a. anmelder fadomusik og skriver om vin og portvin. Jeg holder også gerne foredrag om samme. Kontakt mig og få et tilbud.

Panorama om Portvinens land, Danmarks Radio P1